Offentlig transport:

Det er meget nemt at komme til og fra Hjallerup med offentlig transport. Busterminalen ligger næsten uden for hotellet, og der kører busser til Aalborg et par gange i timen (i dagtimerne).

  • Mellem Hjallerup og Aalborg: bus nr. 73, 74 og 974X
  • Mellem Hjallerup og Frederikshavn: bus nr. 73
  • Mellem Hjallerup og Brønderslev: bus nr. 212

Se køreplanen på www.rejseplanen.dk 

Ankommer du i bil?

Der er gratis parkering ved hotellet. Hotel Hjallerup Kro er meget nemt at finde, da det ligger på hovedgaden og i centrum af byen. 

Kommer du nordfra ad E45, tager du frakørsel 16. Herefter drejer du til højre og fortsætter ad rute 559, indtil du kommer til Hjallerup, hvor du drejer til venstre ad Nørre Allé. Du ankommer til hotellet på venstre hånd.

Kommer du sydfra ad E45, tager du frakørsel 17. Herefter drejer du til højre og kommer til en rundkørsel. Tag første afkørsel i rundkørslen. Fortsæt ad rute 180, indtil du kommer til Hjallerup og drejer til venstre ind i byen. Fortsæt hen ad Søndergade, hvorefter hotellet ligger på højre hånd.