Tørfisk på Hotel Hjallerup Kro

  fredag d. 11. september 2015 kl. 18:30


Tørfisk er efter eget udsagn Danmarks ældste boyband, - dannet 1981 i Thyborøn og opkaldt efter isingen, den mest almindelige tørfisk på vestkysten. I daglig tale kaldet for en "dabs" som er det engelske ord for ising.

Pris for medlemmer kr. 200,-
Pris for ikke-medlemmer kr. 250,-

Koncertmenu kan tilkøbes for kr. 125,-

Bestil koncertbilletter her

Dørene åbnes kl. 18:30
Spisning kl. 19:00
Koncerten starter kl. 20:30

Koncertmenuen består af: 2 slags kød, dagens kartoffel, stort og varieret salatbord + "noget til den søde tand" og kaffe/te. 

Orkestret Tørfisk kan meget andet end spise "dabs". De forstår at komme ud over scenekanten og berører hverdagsemner, som ofte skydes lige fra hoften. Publikum kan aldrig vide sig helt sikre, måske sidder man lige i "skudlinjen", men orkestret formår at drille fra scenen på en god og sober måde.

Siden 1981 er det blevet til en stribe cd-udgivelser, den seneste i 2015. Orkestret har hentet inspiration fra den irske folkemusik, mens teksterne handler om livet i Vestjylland og også ofte om, hvordan livet er som fisker.

Hjallerup Musikforening åbner den nye sæson "I  Munterhedens Tegn."