Arrangementer

på Hotel Hjallerup Kro

Seniorbio "The Wife"

24.okt2018
Tidspunkt: 10:30

SENIORBIO er - især - et tilbud til folk på 60 og derover – men andre kan også være med.

Gå i biografen om formiddagen og spis derefter en let frokost - 2 stk. smørrebrød - og få en god snak om filmen på Hjallerup Kro.

SENIORBIO viser et bredt udvalg af film, som vi skønner vil passe til aldersgruppen. Filmene vises om formiddagen på onsdage kl. 10.30 i månederne oktober, november, januar, februar og marts.

Den første forestilling bliver  ”The Wife”  onsdag 24. okt  kl. 10.30.

Se nærmere her:  www.hjallerup-kino.dk/MovieDetails.aspx;

Billetter til film og frokost bestilles / købes på www.hjallerup-kino.dk, til en samlet pris på kr. 135,-

Af hensyn til traktementet på Hjallerup Kro skal billetter være betalt på NETTET eller være afhentet i KINO senest 8 dage før forestillingsdagen.

Billetter kan ikke købes uden frokost, og drikkevarer betales særskilt.

Link til billetkøb til 1. film  og  Film-omtale:

THE WIFE

Joan Castleman (Glenn Close) er en intelligent og smuk kvinde – den perfekte hustru. De sidste 40 år har hun tilsidesat sit eget talent, sine egne drømme og ambitioner for at støtte op om sin karismatiske mand Joe (Jonathan Pryce) og hans imponerende litterære karriere. Hun har ignoreret hans utroskab, tilskrevet det hans kunst og undskyldt det med elegance og humor. De har opbygget et ægteskab udelukkende på Joes præmisser, men Joan er ved at nå sit bristepunkt. Den største aften i Joes liv – den aften hvor han skal modtage Nobels Litteraturpris – kronjuvelen i en utroligt flot karriere, beslutter Joan at give ham nådesstødet. Hun konfronterer ham med sit livs største offer og røber hemmelighed bag hans karriere. ”The Wife” er en intens og gribende rejse – en fejring af kvinder, frigørelse og modet til at finde tilbage til sig selv!