Arrangementer

på Hotel Hjallerup Kro

Nytårskoncert med Cæcilie Tagmose/Dopplers på Hotel Hjallerup Kro

19.jan2018
Tidspunkt: 20:00

Dato: fredag d. 19. januar kl. 20.00
Dørene åbnes kl. 18.00
Spisning kl. 18.30

Koncertmenuen består af 2 slags kød, dagens kartoffel, stor og varieret salat, samt kaffe/te. 

Koncert inkl. overnatning
I forbindelse med koncerten tilbyder Hjallerup Kro et særligt overnatningstilbud:

Aftenen indeholder:

  • ta' selv buffet
  • koncertbillet
  • overnatning
  • morgenbuffet

Pris pr. person i delt dobbeltværelse kr. 649,-
Enkeltværelsestillæg 200,-

Gaveidé: Giv et gavekort til koncertophold!

Book koncertopholdet på Hotel Hjallerup Kro på tlf. 9828 1011 eller mail info@hjallerupkro.dk

Koncerten arrangeres af Hjallerup Musikforening.

Billetter uden overnatning kan IKKE købes på Hjallerup Kro, men skal købes online på musikforeningens hjemmeside.

Cæcilie Grønkjær Tagmose er født i 1987 og uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Jens Elvekjær og Niklas Sivelöv, på Klaverskolen Gradus i Århus hos Martin Lysholm Jepsen og i Berlin hos Laurent Boullet. Hun har desuden deltaget i adskillige masterclasses med verdenspianister som Boris Berman, Malcolm Bilson, Andrzej Jasinski, Kevin Kenner, Eugen Indjic og Yonty Solomon.

Cæcilie har vundet priser ved flere talentkonkurrencer, heriblandt Music Without Limits i Litauen og 1. pris ved Den Danske Steinway Festival i 2006. Hun har modtaget legater fra blandt andre Betty og Valdemar van Hauens Fond, Toyota-Fonden og Augustinus Fonden. Cæcilie har medvirket ved talrige koncerter med såvel kammermusik som solorepertoire.

Hun har i øjeblikket base i København, hvorfra hun giver koncerter i hele Danmark.

Dopplers består af 11 sangere, ledet af Astrid Vang-Pedersen. Gruppen præsenterer et alsidigt repertoire indenfor flere genrer, herunder pop, folkemusik, etnisk og klassisk musik, og arbejder gerne i krydsfeltet mellem genrer.

Et særligt fokus er på kommunikativ optræden gennem introduktioner, inspirerende koreografier og publikumsinteraktion. Gruppen komponerer og arrangerer det meste materiale selv, men inddrager også kendte værker. Dopplers har vundet guldmedalje ved den internationale korkonkurrence iRanders 2012, og 2. pladsen i kategorien ”Rytmisk kor”, samt en pris for "mest innovative performance", ved Aarhus Vokal Festival 2015.